Kursusmål
Opnå rettighed til kunstflyvning (Aerobatic rating) jfr. EASA part-FCL 800

Varighed
5 timer fordelt på 5 lektioner

Forudsætninger
Indehaver af LAPL(A), PPL(A) eller højere
Teori kursus eller teori gennemgået på anden vis

Kursusbevis
Kursusbevis udstedes efter endt kursus. 
TBBST updaterer dit rating-kort med Aerobatic rating, efter anmodning fra LenAir.

Fornyelse
En aerobatic rating skal ikke fornys.

Indhold
Udretning fra spind
Indgange til spind fra drej m.m.
Udretning fra ekstreme flyvestillinger
Kursusmål
At kunne
– genkende et spind inden det opstår
– rette ud fra et begyndende spind
– rette ud fra et fuldt udviklet spind
– rette ud fra ekstreme flyvestillinger
– opretholde orientering også i ekstreme flyvestillinger

Vælg 1 eller 2 lektioner

Kursusbevis
Kursusbevis udstedes efter endt kursus.
Hvis kurset er valgt til at indeholde 2 lektioner og alle manøvrer har opnået karakteren ‘3’ eller bedre, vil der blive skrevet i logbogen for ‘spindcheck’ – et af kriterierne for  solo kunstflyvning.

Forudsætninger
LAPL, PPL eller højere. UL Certifikat

Bemærkninger
Det er ikke et krav at have halehjuls check.
Kan anvendes ved fornyelse vha. ’12 time’
Kan indgå i kursus til aerobatic rating
UPRT – Upset Recovey and prevention. Den engelsek betegnelse

12.time – Revalidering af PPL(A)/SEP(land)
Du kan forny efter reglerne for ’12. time’, hvis:
1) Din rettighed ikke er udløbet 
og indenfor de sidste 12 mdr. af gyldighedsperioden (se indstikskortet ‘valid until’) har fløjet: 
2) 12 timer
3) 6 timer PIC (kan være del af ovenstående)
4) 12 starter/landinger
5) En time med en instruktør (kan erstattes af PFC på f.eks. MEP)
Med de 5  betingelser opfyldt kan LenAir’s eksaminer forny din rettighed

Bemærk at den 12. time skal fornys på et SEP(land) fly – det er LenAir’s Decathlon og du kan derfor bruge din 12. time til at træne spind o.a. usædvanlige flyvestillinger.

Start med timen
Læg mærke til at der ikke er fastlagt nogen rækkefølge, hvis du vil forny efter reglerne for ’12 time’, Du kan således starte med en time med instruktør op til et år før udløb (f.eks. ved sæsonstart om foråret), og når du så efterfølgende har opfyldt de øvrige punkter kan din rettighed forlænges.

Halehjul for alle
Læg også mærke til at du ikke behøver at have fløjet med halehjul for at kunne flyve den ene time med instruktør på Bellanca’en – med andre ord, her du lejlighed til at prøve noget nyt ifm. fornyelsen f.eks. spind, kunstflyvning og måske dine første halehjuls landinger

13. time – Revalidering af LAPL(A)
Du kan forny dit LAPL(A) når du i de sidste 12 mdr. af gylidighedsperioden har fløjet
1) 12 timer som PIC
2) 1 time med instruktør
Opfylder du ikke disse krav kan du enten:
1) Flyve med instruktør eller flyve overvåget solo  – til du opfylder kravene
eller
2) flyve et PFC – se nedenfor 

Proficiency Check – PFC
med gyldig rettighed – Revalidation

 PPL/SEPL(land) elle LAPL cert

Du kan aflægge et PFC.
1)
Hvis din rettighed ikke er udløbet
2)
Op til 3 mdr. før rettigheden udløber

Der er ingen timekrav for at kunne aflægge et PFC – så hvis du ikke har de 12 timer, SÅ er et PFC vejen frem. Et PFC er en prøve som skal udføres af en eksaminer med denne rettighed. Du skal forberede en komplet navigations flyvning og udfylde en questionaire (teoridel). Et PFC varer typisk 1½ time i luften ud over teorigennemgang før turen.

Indhold

Som specificeret af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBBST)

Mål

At opfylde krav til PC som sat af TBBST, således at PPL/SEP(land) hhv. LAPL cert. kan fornys  

Varighed

prøven er planlagt til 1 flyve lektion på med en varighed på ca. 1:30 timer block samt teori/briefing før og efter – ca. 3 timer totalt.

Forberedelse

Grundig forberedelse er nødvendigt: Udfyld questionaire og planlæg navigationstur i alle detaljer

Dokumentation

Såfremt forudsætningerne for fornyelse er opfyldt, vil LenAir’s eksaminer forlænge PPL/SEP(land) rettigheden hhv. LAPL cert.

PPL: Der vil blive udfyldt ‘indstikskortet’ i dit certifikat, som dokumentation for fornyelsen af din rettighed og formular vil blive indsendt til TBBST

LAPL: Der vil blive skrevet i logbogen for PFC

Forudsætninger

PPL(A) eller højere med gyldig SEP(land) rettighed eller

LAPL(A) cert som er gyldigt

Højst 3 mdr. til udløb af rettighed

Teoretisk og praktisk forberedelse

Bemærkninger

LenAir tilbyder at flyve PFC på Decathlon eller PA28. Eget fly kan anvendes.

Proficiency check – PFC
efter udløb af rettighed

Hvis din rettighed er udløbet skal du have en skill test/renewal eller et PFC suppleret med træning – det afhænger af hvor lang til det er siden din rettighed er udløbet. Op til 3 mdr. vil det normalt være tilstrækkeligt med et PFC uden ydeligere træning. Hvis det er længere siden vurderer skolen hvor meget træning der skal til.

En ‘skill test/renewal’ er en prøve overfor en Flight Examiner. Du skal indstilles af en ATO/LenAir

Indhold
En enkelt eller flere træningstimer efter LenAir ATO’s vurdering, som afsluttes med en indstillingsprøve før aflæggelse af PC eller Skill test/Renewal

Mål
At opfylde krav til fornyelse af PPL/SEPL(land) hhv. LAPL cert. ved aflæggelse af prøve.

Varighed
Kurset planlægges efter dine forudsætninger. Krav til flyvetid afhænger af hvor lang tid din rettighed har være udløbet

Forudsætninger
Udløbet LAPL eller PPL(A)/SEP(land) rettighed

Bemærkninger
LenAir’s egen Eksaminer som kan tage prøven

Halehjul - rettighed

Indhold
Grundlæggende håndtering af flyet (drej, langsomflyvning, stall etc.)
Landingsøvelser i modvind og i tværvind
Landingsøvelser på græs og på asfalt.
Landingsøvelser med forskellige teknikker.

Kursusmål
1)At kunne håndtere en Decathlon som ‘ligeudfly’ dvs. ikke spind og kunstflyvning
2)At kunne Starte og lande halehjulsfly 
– under forskellige vindforhold inklusiv sidevind
– på forskellige baneoverflader
– med trepunkt og hjullanding
3) At kunne anvende sideglidning ifm. landing
4) At kunne anvende ‘Constant Speed’ propeller

Varighed
Planlagt til 3 lektioner med en eller flere dedikerede lektioner med landinger . 
Typisk  30-60 landinger med forskellige vejrforhold

.

LAPL - Pilotcertifikat til lette fly

Mål
At opfylde krav til opnåelse af LAPL (Light Airplanes Pilots licens).
Angivet i Commision Regulation (EU) No 1178/2011, part-FCL Section 2, FCL.110A

Varighed
Flyvetid: 30 timer totalt, heraf 15 timer Dual, 6 timer Solo.
Herudover afsluttende prøve 1:30.

Dokumentation
Efter veloverstået prøve overfor LenAir’s Eksaminer, udstedes LAPL certifikat af TBBST

Forudsætninger
PPL teori
Helbredsgodkendelse (Medical LAPL)
Radiocertifikat (N-BEG)
Min alder for udstedelse: 17 år, Solo min 16 år, ingen aldersgrænse for at starte

Hvad må man?
Flyve om dagen i godt vejr (VFR) med fly op til 2000 kg med maks. 3 passagerer
Du kan , efter du  har fået dit certifikat, udvide dette med ret til at flyve kunstflyvning (Aerobatic rating) og om natten (Night Rating).

Hvis du vil flyve med tungere fly, med flere passagerer eller i dårligt vejr (IFR) skal du have et PPL certifikat.
Du kan udvide dit LAPL med et mindre kursus til PPL på 15 timer.

Bemærkninger
LenAir specialiserer sig klassisk flyvning, halehjul, kunstflyvning o.l.
Hvis disse overskrifter tiltaler dig, uddanner vi dig efter de klassiske principper og med kunstflyvning indlagt, herunder spind.
Har du LAPL(S) certifikat med TMG, kan du tage LAPL(A) med væsentlig timereduktion.

Super Decathlon

Decathlon er et traditionelt bygget fly. Kroppen er bygget af svejste stålrør beklædt med Dacron væv. Vingerne har aluminiums ribber og hovedbjælker dækket med Dacron væv.

Vingeprofilet er symmetrisk og motorens benzin og oliesystem er bygget til rygflyvning.

Decathlon har to sæder i tandem og er godkendt til kunstflyvning.

Flyet er særdeles velegnet til undervisning i kunstflyvning, herunder spind, pga. gode og forudsigelige spindegenskaber.

Som dit første halehjulsfly er den ideel, fordi du som pilot/elev sidder i forsædet og kan se frem over næsen på flyet.

Udsynet er meget fint, – man kan se fremad over en lav næsestilling, opad gennem loftvindue, lige godt til begge sider og nedad.

Data
Længde: 6,98 m, Vingespænd: 9,75 m, Højde: 2,36 m
Flyet er bygget i USA , og OY-LUN er model 1996
Motor: Lycoming AEIO360H1B på 180hk –fabriksny motor installeret i 2019
Propel: MT-propeller, Constant speed . hovedoverhalet 2019

Piper PA 28

Piper PA28-161 er et 4 personers rejsefly bygget af aluminium.

Flytypen er meget populær til grundskoling og privatflyvning.

LenAir anvender typen til Pilot for en dag’ samt grundskoling til PPL og LAPL og tilhørende fornyelser etc.

Flytypen må ikke spinde – her anvendes Decathlon

Data

Længde: 7,6 m, Vingespænd: 11,5 m. 
Motor: Lycoming O-320-D3G på 160 hk
Maks startvægt: 1056 kg
Propeller: fast
Piper PA28 bygges i USA

Luk menu