Du kan forny din PPL/SEP(land) rettighed eller dit LAPL på forskellige måder:

12.time – Revalidation
Du kan forny efter reglerne for ’12. time’, hvis:
1) Din rettighed ikke er udløbet 
og indenfor de sidste 12 mdr. af gyldighedsperioden (se indstikskortet ‘valid until’) have fløjet: 
2) 12 timer
3) 6 timer som fartøjschef (må gerne være del af ovenstående
4) 12 starter/landinger
5) En time med en instruktør (kan erstattes af PFC på f.eks. MEP)
Når de 5 ovenstående betingelser er opfyldt kan en eksaminer hos LenAir forny din rettighed.

Bemærk at den 12. time skal fornys på et SEP(land) fly – det er LenAir’s Decathlon og du kan derfor bruge din 12. time til at træne spind o.a. usædvanlige flyvestillinger.

Start med timen
Læg mærke til at der ikke er fastlagt nogen rækkefølge, hvis du vil forny efter reglerne for ’12 time’, Du kan således starte med en time med instruktør op til et år før udløb (f.eks. ved sæsonstart om foråret), og når du så efterfølgende har opfyldt de øvrige punkter kan din rettighed forlænges.

Halehjul for alle
Læg også mærke til at du ikke behøver at have fløjet med halehjul for at kunne flyve den ene time med instruktør på Bellanca’en – med andre ord, her du lejlighed til at prøve noget nyt ifm. fornyelsen f.eks. spind, kunstflyvning og måske dine første halehjuls landinger

 

Proficiency Check – PFC med gyldig rettighed – Revalidation

 PPL/SEPL(land) elle LAPL cert

Du kan aflægge et PFC.
1)
Hvis din rettighed ikke er udløbet
2)
Op til 3 mdr. før rettigheden udløber

Der er ingen timekrav for at kunne aflægge et PFC – så hvis du ikke har de 12 timer, SÅ er et PFC vejen frem. Et PFC er en prøve som skal udføres af en eksaminer med denne rettighed. Du skal forberede en komplet navigations flyvning og udfylde en questionaire (teoridel). Et PFC varer typisk 1½ time i luften ud over teorigennemgang før turen.

Indhold

Som specificeret af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBBST)

Mål

At opfylde krav til PC som sat af TBBST, således at PPL/SEP(land) hhv. LAPL cert. kan fornys  

Varighed

prøven er planlagt til 1 flyve lektion på med en varighed på ca. 1:30 timer block samt teori/briefing før og efter – ca. 3 timer totalt.

Forberedelse

Grundig forberedelse er nødvendigt: Udfyld questionaire og planlæg navigationstur i alle detaljer

Dokumentation

Såfremt forudsætningerne for fornyelse er opfyldt, vil LenAir’s eksaminer forlænge PPL/SEP(land) rettigheden hhv. LAPL cert.

PPL: Der vil blive udfyldt ‘indstikskortet’ i dit certifikat, som dokumentation for fornyelsen af din rettighed og formular vil blive indsendt til TBBST

LAPL: Der vil blive skrevet i logbogen for PFC

Forudsætninger

PPL(A) eller højere med gyldig SEP(land) rettighed eller

LAPL(A) cert som er gyldigt

Højst 3 mdr. til udløb af rettighed

Teoretisk og praktisk forberedelse

Bemærkninger

LenAir tilbyder at flyve PFC på Decathlon eller PA28. Eget fly kan anvendes.

Proficiency check – PFC- efter udløb af rettighed

Hvis din rettighed er udløbet skal du have en skill test/renewal eller et PFC suppleret med træning – det afhænger af hvor lang til det er siden din rettighed er udløbet. Op til 3 mdr. vil det normalt være tilstrækkeligt med et PFC uden ydeligere træning. Hvis det er længere siden vurderer skolen hvor meget træning der skal til.

En ‘skill test/renewal’ er en prøve overfor en Flight Examiner. Du skal indstilles af en ATO/LenAir

Indhold
En enkelt eller flere træningstimer efter LenAir ATO’s vurdering, som afsluttes med en indstillingsprøve før aflæggelse af PC eller Skill test/Renewal

Mål
At opfylde krav til fornyelse af PPL/SEPL(land) hhv. LAPL cert. ved aflæggelse af prøve.

Varighed
Kurset planlægges efter dine forudsætninger. Krav til flyvetid afhænger af hvor lang tid din rettighed har være udløbet

Forudsætninger
LAPL, udløbet eller PPL(A) med Udløbet SEP(land) rettighed

Bemærkninger
Skolen har egen Eksaminer som kan tage prøven