Lena prøvetur

LenAir ApS – Specialized Aviation Training

Approved Training Organisation (ATO): DK/ATO/031

Oversigt over produkter

LenAir ApS er placeret på Københavns GA og VIP-lufthavn i Roskilde. Her driver Lennart Wahl sammen med en dedikeret gruppe af højt kvalificerede flyveinstruktører og administrativt personale  LenAir. Skolen uddanner til en række specielle uddannelser som er centreret om fantastiske flyveoplevelser i Roskilde, hele Danmark og i udlandet. 

Undervisning
LenAir tilbyder undervisning i kunstflyvning og/eller spind direkte eller i samarbejde med flyveskoler/klubber som stræber efter sikkerhed og fornøjelse som halehjulsfly, spind, usædvanlige/ekstreme flyvestillinger og kunstflyvning giver.
Skal du have fornyet dit LAPL certifikat, til PPL-SEPL(land) rettighed mm. klarer vi også det.

Instruktører
Vore instruktør er meget erfarne og dedikerede, og underviser fordi de kan lide det. De har alle en lang track-record bag sig, dels i flyvning som piloter på airlines og/eller som deltagere/vindere i mesterskaber, ja selv i kunstflyvningens formel 1 kaldet ‘Unlimited’. 

Aerobatic Pilot – Kunstflyvningspilot
LenAir er specialister i kunstflyvning og har bogstaveligt talt uddannet hundredevis af elever i kunstflyvning og tilgrænsende emner.
Vores Kunstflyvnings uddannelse opfylder krav til EASA Aerobatic rating.

Fly – 
Kunstflyvning, Recovery kurser/UPRT og halehjul
Til undervisningen i kunstflyvning og/eller spind anvendes fly af typen American Champion (Bellanca) Decathlon
Den er bygget specielt til kunstflyvning inkl. vedvarende rygflyvning og opfylder dermed EASA krav
Flytypen er særdeles velegnet til kunstflyvnings- , halehjul- og spindundervisning

FLY-
LAPL(A), PPL(A), FI(A) og meget andet

Til undervisning til PPL/LAPL incl. overgangskurser anvendes Piper PA28 eller C172.
Til fornyelse af certifikat rettigheder anvendes Decathlon eller PA28 .Specielt skal fremhæves at Decathlon er velegnet til 12.time fornyelse, også selvom man ikke har fløjet Decathlon før.
Andre specielle fly med specielt udstyr anvendes når relevant – f.eks. Piper Cub, Diesel med Single lever Control, EFIS: Garmin 1000 etc.

Examiner hos LenAir – Skil tests og fornyelser
LenAir har TBST-godkendte Flight examiners blandt vore instruktører.
LenAir kan derfor tilbyde PFC og skill test med interne examiners til LAPL(A), PPL(A), CPL(A), FI(A)
Fornyelse af SEPL(land)/LAPL(A) ved både 12.time og PFC kan derfor færdiggøres på stedet.
Vi tilbyder også fornyelse af Multi Engine og Cessna 208B Single Engine Turbine – VFR og IFR

Sikkerhed – Safety Management
LenAir arbejder aktivt med sikkerhed. Vi har en sikkerhed-manager der følger op på rapporteringer og aktivt ændrer procedurer etc. for til stadighed at forbedre flyvesikkerheden. LenAir samarbejder med andre skoler i Danmark om sikkerhed – her udveksler vi oplysninger og ideer.
Har du observationer eller ideer til at forbedre sikkerheden er du meget velkommen til at kontakte for safety manager – han behandler sagerne anonymt.

LenAir - Rejse-Eventyr

LenAir arrangerer rejser til spændende steder for piloter (og wannabes) og mulighed for at flyve spændende flytyper

Idegrundlag
LenAir tager udgangspunkt i den faglige ekspertise der ligger i flyveskolen og tilbyder rejser for piloter til helt særlige steder.
Et godt eksempel er Alaska. Her kan man opleve den helt fantastiske natur med udgangspunkt i at være pilot.
Mulighed for at lære at flyve sø fly, flyve i bjergene og lande på ‘gravel bars’ – kort sagt – bush pilot.

Før turen
Turen indledes med et en-dags teorikursus hjemme, hvor deltagerne lærer hindanden at kende og det teoretiske grundlag for hvad vi skal opleve gennemgås.

På turen
På turen deltager en repræsentant fra LenAir – oftest en instruktør som sikrer koordination og praktiske ting under opholdet.

Efter turen
Efter turen, laves en de-briefing hvor oplevelserne diskuteres, feedback opsamles og i øvrigt er en hyggelig sammenkomst.

Kontinuert udvikling
Vi arbejder hele tiden med nye ideer til steder og oplevelser der er relevante for piloter (og wannabes).
Vi modtager meget gerne ideer og input…